For at komme godt i gang med affiliate marketing, er der en række ting, som du skal have styr på. Det er ikke super kompliceret, men det kan hurtigt blive uoverskueligt. Især, hvis du ikke har prøvet at vælge et affiliate netværk, opsætte en hjemmeside, skrive tekster, opsætte links, reklamer og hundrede andre ting. Det tager jo alt sammen tid :)

Kom godt i gang med affiliate marketing med denne lille praktiske guide. For at gøre det mere overskueligt tager jeg opgaverne skridt for skridt. Så kan du både tage guiden fra en ende af, eller bare de punkter, som du mangler eller er nået til.

Jeg har bevidst valgt ikke at gå alt for teknisk til værks. Denne guide er mere ment som en overordnet guide, så du kan danne dig et overblik. Google er derefter din bedste ven til at gå i dybden med de enkelte områder. Lav noget research på hvilke konkrete værktøjer, du kan få mest ud af.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende mig en besked, eller skrive en kommentar. Så skal jeg nok hjælpe dig så godt jeg nu kan.

Vælg et emne eller niche

Denne del kan være den sværeste. Det er det i hvert fald for mig. Du skal finde et område, hvor folk bruger penge, men hvor der er lav konkurrence. Med Google Keyword Planner, Morningscores rank tracker eller Market Samurai kan du lede efter områder med mange søgninger hver måned, men med lav konkurrence. Det tager nemt nogle timer at finde det rette område, men brug tiden. Det er fundamentet for det hele!

Du skal og passe på med ikke at forelske dig i en niche, fordi der slet ikke er nogen konkurrence. Det er et faresignal, der kan vidne om, at der ikke er penge at blive tjent på det område. Det er noget du lærer med tiden og jo flere affiliate sider du starter op, jo større er chancen for at ramme noget godt.

Jeg kigger ofte på Flippa.com, som er en af verdens største hjemmesidebørser. Her kan du finde en masse spændende hjemmesider, som du kan købe, i stedet for at skulle lave en fra bunden. Sørg for at lave god research inden du begynder at byde. Hvis du er som mig, kan du hurtigt ende med at afgive bud i ren begejstring over en eller anden hjemmeside, som virker spændede og lovende, men som i virkeligheden ikke fungerer.

Her er en liste med interessante handelspladser for affiliate hjemmesider.

Sørg for at sortere nye hjemmesider fra, som har Pagerank og ingen indtjening. Det er langt de fleste sites og i bund og grund en dårlig investering.

Husk også, at det er din lyst, der skal drive arbejdet, så vælg en niche, som tiltaler dig!

Køb domæne og webhotel

Når du har fundet et område, som du vil arbejde med, er det tid til at finde et passende domæne.

Det kan nogle gange være svært at finde et godt domæne, men du kan overveje at tage et godt domænenavn og så tilføje et ord, så domænet er til at få. Hvis du skriver om modetøj får du ikke modetøj.dk eller modetoej.dk. Du kan så prøve modetojguiden.dk i stedet. Der er masser af ord, som du kan tilføje for at få et domæne, som er relevant og til at huske. På engelsk kan du f.eks. tilføje hub eller hq. Men jo mere præcis, jo bedre, så det er kun en nødløsning.

Når du har valgt et ledigt domæne er det tid til at få et webhotel, så du kan få en hjemmeside i luften. Her vil jeg anbefale Skywalkr, som jeg også selv bruger. Hvis du er på et budget og gerne bare vil lege med mulighederne, tilbyder one.com billige webhoteller.

Opsæt din hjemmeside

Langt de fleste affiliate hjemmesider er lavet i WordPress. Det skyldes, at WordPress er det billigste, nemmeste og bedste valg, når det kommer til at opsætte din hjemmeside (synes jeg).

Ja, der er andre systemer, som f.eks. Joomla og Drupal mm., men du vil hurtigt finde ud af, at de fleste guides er skrevet med henblik på WordPress og det er også her, du finder det største community og nemmest får hjælp. Indlæringskurven er også lavest med WordPress, så det er bare om at komme i gang! :)

Du kan finde masser af gode designs til din hjemmeside, som du kan få for under 70$ og ofte også gratis. Vær dog opmærksom på at der i mange gratis designs gemmer sig en masse dårlige links og andet skidt. Designs til WordPress kaldes templates. Themeforest er et godt sted at finde et webdesign, som passer til dit behov.

Der er lavet et utal af plugins til WordPress. Det er udvidelser, som giver dig bedre og nemmere muligheder for f.eks. backup, SEO optimering, kontaktformularer, fora, sociale medier osv.

Jeg vil ikke gå i dybden med opsætning af WordPress og plugins i dette indlæg. Det kan du læse meget mere om på denne hjemmeside, som har en rigtig god guide, der hjælper dig fra start til slut med at lave din egen blog.

Valg af affiliate netværk

Nu kommer vi til den del, som denne hjemmeside handler om. Nemlig valget af affiliate netværk. Det kan være noget af en uoverskuelig opgave, at finde det rette netværk, for du kan ikke på forhånd se alle de udbudte affiliate programmer. På vores guide kan du se en liste over nogle af de største og bedste affiliate netværk i Danmark.

Du kan vælge at tilmelde dig et par af dem og se, hvad du kan bruge til din hjemmeside. Nogle gange er der affiliate programmer, som kan fungere som suppliment til dine kerneområder. Det er gratis at tilmelde sig, så du satser kun lidt af din tid på at tilmelde dig.

Udover de danske affiliate netværk er der også nogle andre interessante muligheder. Google AdSense er et af de mest brugte. Cashback kan også være relevant at sætte sig ind i og det samme gælder Google Ads, hvis du vil annoncere for din side.

Opdatér og hold ved

Dette er basalt set det vigtigste punkt! Lav nyt indhold hver uge også selvom der ikke rigtig sker noget. For det gør der – også selvom det ikke virker sådan. De fleste falder fra på dette punkt, fordi det er kedeligt, eller ikke giver resultater hurtigt nok. Nyt indhold, søgemaskineoptimering og udvikling er vigtigt og noget du bliver nødt til at gøre uge efter uge, hvis du vil have succes med dit projekt.

Held og lykke :)