Hvis du har læst om affiliate marketing på de mange danske og udenlandske blogs, er du nok stødt på begrebet cashback hjemmesider et par gange. Disse hjemmesider bliver der skrevet en del om, og det er noget de fleste forbinder med affiliate marketing.
Cashback hjemmesider har fået et lidt dårligt ry, da mange ser det som en hjemmeside, hvor du svindler besøgende til at tilmelde sig. Det er i hvert fald det indtryk, du får, hvis du kun lytter til mainstream mediernes dækning af begrebet. Cashback hjemmesider er bedre end sit ry, så du skal ikke være bange for at gå i krig med det.
Hvis du ikke tidligere har erfaring med affiliate marketing, er en cashback hjemmeside ikke der, hvor jeg ville starte. Der kan være gode penge at tjene ved en cashback hjemmeside, og hvis du laver en god hjemmeside, vil du både få glade brugere og tjene penge samtidig.
Lad os kigge nærmere på hvad en cashback hjemmeside er, og hvordan du laver en.
Sådan fungerer en cashback hjemmeside
Det kan selvfølgelig fungerer på en række forskellige måder, alt efter hvordan du vælger at bygge din hjemmeside op. Efter du har læst dette indlæg, skulle du gerne have lidt mere viden om, hvordan du kommer i gang med at lave en cashback hjemmeside.
Dine besøgende optjener point, hver gang de køber produkter igennem cashback hjemmesiden. De benytter altså din hjemmeside, fordi den gør, at dine besøgende optjener penge eller point, når du køber produkter.
Grunden til at du kan give dine besøgende penge eller point skyldes, at du får betaling, hver gang du henviser en kunde.
Forskellen fra almindelig affiliate marketing er, at du giver dine besøgende noget tilbage, så de bliver ved med at vende tilbage til din hjemmeside. Grundlæggende er målet det samme ved en cashback hjemmeside og en blog, der benytter affiliate marketing. Man ønsker at de besøgende køber et produkt, så man tjener penge.
På en alm. blog gør man det ved at give relevant information, som får dine besøgende til at købe et produkt eller oprette sig som leads. Mens en cashback hjemmeside ofte vil blive anset som selve produktet for de besøgende, da de vil fortsætte med at benytte cashback siden, fordi de allerede har optjent point der. En cashback får på den måde en virkelig høj værdi for den glade besøgende.
Sådan laver du en cashback hjemmeside
Først skal du finde nogle affiliate programmer, hvor der tillades cashback. Når du først har fundet en række programmer, kan du lave en hjemmeside, hvor det selvfølgelig er vigtigt, at folk kan gemme deres informationer, da hele ideen bag en cachback hjemmeside er, at dine besøgende kommer tilbage til din hjemmeside, fordi de kan optjene point. Du skal derfor noterer, hvor mange point de har optjent.
Hos de forskellige affiliate netværk, skal du se efter, hvor mange programmer de har, som tillader cashback eller rewards. Om netværket kalder det for reward eller cashback er underordnet.
Hvis du er i gang med at sætte en cashback hjemmeside op og vil vide mere om dine muligheder, skal du bare skrive til de forskellige affiliate netværk. De fleste netværk gør virkelig meget for at hjælpe dig i gang, da de også tjener penge, hvis du får en succesfuld cashback hjemmeside.
Herfra kan vi kun opfordre til, at du tænker over, hvordan du promoverer din cashback hjemmeside. Ligesom hos alle andre gode forretninger, skal du selvfølgelig have dine kunder i fokus og gøre dem glade. Du skulle nødigt ende i Kontant :D