Adtraction er et relativt nyt affiliatenetværk på det danske marked, men de har allerede en række spændende programmer. Med over 80 programmer på det danske marked, er der mange gode muligheder for at tjene penge igennem dem.
De har mange af de helt store virksomheder, som Malene Birger og Stylepit. Det er generelt et attraktivt netværk for alle, som vil sende deres besøgende videre til flot tøj. De har også mange programmer i en kategori som hjem og indretning. Det gør dem til et godt netværk for bloggere.
Hele deres hjemmeside er på dansk. For de fleste vil det være en fordel, når de skal oprette kampagner, da det er lettere med sit eget sprog. Det kan være besværligt, at skulle skrive på en dansk blog og så ind i et engelsksproget kontrolpanel.
Du kan tilføje så mange hjemmesider, som du har lyst til. Du trykker bare på tilføj kanal, og så skriver du url’et. Det er en simpel og hurtig proces.
Sådan fungerer det
Der, hvor det især er tydeligt, at Adtraction gerne vil være store blandt bloggere, er, at de har et værktøj til collage. På den måde kan du hurtigt vælge flere forskellige produkter, og så opretter systemet automatisk det som en collage, som læseren kan trykke på. Vi har ikke før set et affiliatenetværk have denne mulighed.
Herudover kan du også lave dit eget banner. Det er tydeligt, at de gerne vil have, at dine annoncer skal se unikke ud, hvor alle andre netværk har standard bannere. Det er især en spændende mulighed for alle, som har en personlig blog, og som gerne vil have, at selv annoncer skal være personlige.
De har også mulighed for callbacks og de deler api.
Kontrolpanelet hos Adtraction
De har et nyt og clean kontrolpanel. Hvis du har prøvet mange af de andre netværk, vil du være vild med det her. Det er intuitiv, hvor du skal trykke henne, så det vil være et godt netværk for alle nybegyndere.
Men selv erfarne brugere vil blive glade for det, da man hurtigt kan finde det, som man skal bruge.
I venstre side finder du alle menupunkter, som de har cuttet ned til et minimum for at gøre det mere overskueligt. Du finder statistik, annoncører, værktøjer, konto og hjælp. På den måde ved man hurtigt, hvor man skal gå hen.
Under annoncører tilmelder du dig relevante programmer og så kan du begynde at oprette links, collager og bannere efterfølgende. Under hvert program kan du se, om de har nogle specifikke regler.
Under statistik kan du hele tiden følge med i, hvordan din hjemmeside performer. Du kan med få klik hurtigt lave en rapport, så du kan se, om du er tilmeldt de rigtige programmer, eller om du skal ændre fokus.
Support
Supporten besvares på alle hverdage via deres indbygget chat. Du trykker blot under hjælp og så kontakt support, og så kommer den frem på din skærm. Hvis de er offline, kan du lægge en besked til dem, som de svarer på dagen efter.
Du kan skrive dansk til dem, men det er ikke helt sikkert, at du får svar fra en dansker, når du gør det. Deres hovedkontor er i Sverige.
De har også lavet en glimrende FAQ, som også er på dansk.
Udbetalting
De udbetaler den 10. hver måned. Din konto opgøres hver måned den 15., og så vil de blive udbetalt måneden efter. Du skal have min. 100 kr. på din konto, før de udbetaler.
Pengene bliver overført til din danske bankkonto.
Du kan få meget mere information om dem på deres hjemmeside. Her kan du også få lov at se alle deres affiliateprogrammer, inden du tilmelder dig.